Et vandfald eller 270

Saa kom der endelig noget nyt paa vidunder-bloggen... Efter en uges tid med meget lidt aktivitet paa Hat Af Mug(ja, det er saadan navnet skal forstaaes) er jeg nu tilbage med et indlaeg eller to, hvis computeren ellers vil det samme som mig...

Sidst jeg postede et indlaeg var vi stadig i Florianopolis, men siden er vi kommet NOGET laengere... Efter om sidste loerdag forlod vi byen og satte saa kursen mod vandfaldet Foz do Iguacu, som efter sigende skulle vaere helt fantastisk og vores kulturelle hoejdepunkt i loebet af turen.. Og det var det saa sandelig.. Dog var der lige den 15 timers helvedes-tur i bus der skulle overstaaes foerst, men det gik saamaend meget smertefrit!

Foz do Iguacu bestaar af 270 forskellige vandfald - store som smaa - og udgoer noget, som man med garanti ikke finder andre steder i verden.. Vandfaldet kan ses fra baade Brasilien og Argentina, saa vi valgte at bosaette os paa et hostel paa den brasilianske side og benytte de ture som vores hostel tilboed... Vi var ved vandfaldet i to dage.. Foerste dag saa vi det fra den brasilanske side, hvor vi koebte os til en speedbaadstur, hvor vi blev sejlet saa taet paa "Devils Throat" som forsvarligt var(kan man sige det, Maria min flotte dansklaererinde?) og paa vej tilbage sejlede vi ind under et vandfald, saa vi blev sjaskhamrende vaade.. Det var naermest vaadt.. Anden dag blev vi saa koert over paa den argentinske side, hvor man havde et bedre overblik over vandfaldene og det var fra denne side at det gik op for os hvor imponerende et naturfaenomen det egentlig var(se billederne)..

Efter to dage ved vandfaldet besluttede vi saa, at vi simpelthen ikke gad flere busture end noedvendigt var, saa vi tog en 18 timers bustur til Buenos Aires, som jo som sagt er turens endestation.. Denne bustur gik dog ikke helt saa glat som turen til vandfaldet.. Jeg var i den heldige situation at min sidekammerat var en doev, spansk tosse som ganske enkelt var psykisk syg... Han grinede hver gang der koerte en volvo-lastbil forbi udenfor, han sagde skiftevis som en kat, en hest og en ko, han havde legetoejsbiler i sin taske(han var nok 30) plus en lille papirsbus, som han sad med HELE vejen og ja, saa gjorde han tegn til at skyde baade Morten og jeg og lavede tegn som om han ville skaere halsen over paa os.. Og naah ja, saa ville han ogsaa have mig anholdt, da en politimand tjekkede bussen.. Politimanden rodede saa min taske igennem efter at den spanske tosse, havde ladet som om han sniffede kokain, hvorefter han pegede paa mig, som om det var i min taske.. Ganske enkelt et sandt helvede, som blot blev endnu mere absurd, da manden pludselig begynder at snakke spansk den sidste time i bussen, uden saa meget som at holde en pause.. Men gudskelov har vi ikke stoedt ind i ham igen...

Her kommer lidt billeder fra Foz do Iguacu:

Et billede taget fra baaden den foerste dag.. Vandfaldene herpaa er paa den argentinske side..

Endnu et billede fra baaden.. Det der ligner skyer laengere ude er det saakaldte "Devils Throat"

Et billede taget fra nogle hoejtlaeggende stier paa den brasilanske side..

Paa andendagen ved vandfaldet var vi som sagt paa den argentinske side og her stod vi naermest midt ude i Devils Throat, som man ser paa billedet.. Det er steder hvor vandmasserne kraftigst..

Endnu et naturbillede et nogle af de mange vandfald der var.. Billedet taget paa den argentinske side..