Det vilde backpacker-liv

Stadig i Florianapolis... Vi har fundet jordens bedste spisested og det skal vi besoege fredag aften - igen - inden turen gaar videre til vandfaldet - foz do iguacu paa loerdag... Ikke saa meget nyt, bortset fra det nye madsted, men det er simpelthen for fantastisk til at jeg kan forklare det paa tekst.. jeg vil derimod med glaede beskrive det stort og flot, med ord og det hele, naar/hvis vi kommer hjem til aalleren..
Her er lidt billeder fra det vilde liv, vi rygsaekrejsende foerer os:


Nogle gange er man slidt, har toemmermaend og sandsynligvis ogsaa ildelugtende, men man saetter sig alligevel op i flyveren og tager turen til Brazil.. (laeg isaer maerke til den blaa joggingbuks, som med garanti kommer med hjem igen).

Nogle gange bor man paa et lille kammer som er mindre end ens eget vaerelse i Dall Villaby.. Og er man meget heldig faar man lov at bo sammen med otte andre mennesker, drenge som piger.. (vores foerste hostel i Rio).

Man koerer ogsaa tit i bus, naar man rejser rundt med rygsaek.. Busserne er verdensklasse, men maden er ikke altid den mest naerende, men det virkede rigtigt at koebe chips, kiks og vand, istedet for broed og paalaeg, paa det givende tidspunkt..

Er man heldig faar man ogsaa lov at se solen gaa ned over Sao Paulo, lige inden man ligger sig i ske med Morten og ligger sig til at sove i bussen..

Sidst, men ikke mindst, saa faar man ogsaa utroligt mange gode aftensmaaltider.. to ud af tre gange faar vi, som her, tunmadder, skinkemadder, nutellamadder, et par glas vand og fraaser vi kan det ogsaa blive til en enkelt squalder, til aftensmad.. Molle nyder det og vi faar lov at nyde hans dejlige ansigt og flotte krop...

Untill next time.. So longs..