Det vilde backpacker-liv

Stadig i Florianapolis... Vi har fundet jordens bedste spisested og det skal vi besoege fredag aften - igen - inden turen gaar videre til vandfaldet - foz do iguacu paa loerdag... Ikke saa meget nyt, bortset fra det nye madsted, men det er simpelthen for fantastisk til at jeg kan forklare det paa tekst.. jeg vil derimod med glaede beskrive det stort og flot, med ord og det hele, naar/hvis vi kommer hjem til aalleren..
Her er lidt billeder fra det vilde liv, vi rygsaekrejsende foerer os:


Nogle gange er man slidt, har toemmermaend og sandsynligvis ogsaa ildelugtende, men man saetter sig alligevel op i flyveren og tager turen til Brazil.. (laeg isaer maerke til den blaa joggingbuks, som med garanti kommer med hjem igen).

Nogle gange bor man paa et lille kammer som er mindre end ens eget vaerelse i Dall Villaby.. Og er man meget heldig faar man lov at bo sammen med otte andre mennesker, drenge som piger.. (vores foerste hostel i Rio).

Man koerer ogsaa tit i bus, naar man rejser rundt med rygsaek.. Busserne er verdensklasse, men maden er ikke altid den mest naerende, men det virkede rigtigt at koebe chips, kiks og vand, istedet for broed og paalaeg, paa det givende tidspunkt..

Er man heldig faar man ogsaa lov at se solen gaa ned over Sao Paulo, lige inden man ligger sig i ske med Morten og ligger sig til at sove i bussen..

Sidst, men ikke mindst, saa faar man ogsaa utroligt mange gode aftensmaaltider.. to ud af tre gange faar vi, som her, tunmadder, skinkemadder, nutellamadder, et par glas vand og fraaser vi kan det ogsaa blive til en enkelt squalder, til aftensmad.. Molle nyder det og vi faar lov at nyde hans dejlige ansigt og flotte krop...

Untill next time.. So longs..

Vi begynder at blive brune

Saa formaede jeg endelig, at faa lagt nogle flere billeder ind paa siden... Ikke saa meget at sige siden sidst.. Vi er stadig i Florianapolis og lige som alle andre steder i Brasilien stoeder vi paa et hav af tosser, som er kommet for at fortaelle gode roeverhistorier(paa portugisisk selvfoelgelig) og saelge diverse vidunder-smykker.. Igaar moedte vi dog, for engangs skyld, en svensk tosse, som pludselig begyndt at sige og raabe til os, til trods for at vi sad smaa 50 cm fra ham.. Det viste sig saa, at tossen stort set var doev, han var knokle-stiv og ja, saa var han ogsaa en komplet tosse.. Men vi fik os da en helt suveraen samtale, hvor han paa smaa fem minutter naaede at fortaelle et utal af gange, at han havde vaeret i Paraguay og at han naeste morgen skulle med en gul bus til Montevideo.. Saa det bliver ikke bedre - HEJA SVERIGE..

Udsigten ud over en dal som vi koerte forbi under vores togtur til Paranagua, inden vi tog videre ud til Ilha do Mel.

Endnu et billede fra togtur.. For at faa gode billeder under turen, laaste Morten og jeg os selv inde paa et toilet.. Verdensklasse..


Paa en af mine mange helt store vandreture paa Ilha do Mel gik jeg op paa en lille top og snappede et par billeder ned over den strand hvor vi blandt andet spillede den store landskamp mellem Brasilien og Danmark.. Og ja, vi vandt 0-2, hvorefter de svinske samba-drenge blev noedt til at skade mig, for ikke at for alvor for stryg..

Det var dette lille idyliske skur der hver aften forvandlede sig til et brag af en reggeafest... Frem med plasticstolene og kolde SKOL-oel og saa smid tre maend op paa scenen med en guitar, et par congas-trommer og en mikrofon og saa er der ellers bare doemt reggea.. Og det var ogsaa her det blev bevidst at samtlige verdens sange oprindligt er reggea-sange, om det saa hedder Bob Marley eller U2..

Boenner, ris, salat, pommes frites og friture-stegt koed x6

Vil starte teksten med at undskylde overfor de vrede fans, som i loebet af den sidste uges tid har brokket sig hoejlydt over manglende billeder paa bloggen.. det beklager vi selvfoelgelig, og for at goere om for de manglende billeder bringer vi hermed en haandfuld billeder plus lidt flere.. ja saa kan i selv regner ud hvor mange det bliver.. og denne omgang vil ogsaa vaere anderledes paa den maade, at enkelte billeder vil blive dedikeret til nogle ganske forfaerdelige mennesker i DK..

Siden sidst er der sket lidt forskelligt.. Vil har forladt oen Ilha Do Mel og ankom igaar aftes til byen Florianapolis hvor jeg paa givende tidspunkt sidder og skriver dette indlaeg... Vi bor for foerste gang paa hotel hernede, ganske enkelt af den grund at det var billigere og at det ligger helt centralt.. Forklaringen paa overskriften skal findes i den aftensmad vi indtog paa ilha do mel.. Hver eneste aften gik vi ned til det samme sted og bestilte det samme maaltid.. For det der svare til smaa 50 danske joededollars fik vi ris, boenner, salat, pommes og en form for koed til to mennesker... Det var endda billigere end de tunmadder vi indtil da selv havde lavet hver aften.. VERDENSKLASSE.. Derudover naaede jeg ogsaa lige at braekkede en taa, da morten og jeg debuterede i strandfodbold.. efter smaa 50 sekunder gik det galt og siden da har jeg vaeret TVUNGET til at gaa i mine dip-dappere.. Og naah ja, saa er vi ogsaa begge to begyndt at skalle over hele kroppen, som reaktion paa den foerste dag med sol...

Ikke mere snak - her er de billeder, som jeg VED i alle sidder og venter paa.. (ps. det er en blandet landhandel..)

Dedikeret til Lone Larsen (ja der staar Lone).. Nu kan du og alle i andre baade saa det roede korpus, da det var paa sit hoejeste og samtidig nyde min utroligt veltrimmet overkrop.. Bemaerk forskellen paa farverne lige omkring hoften.. Nyd det..

Dedikeret til den lille brasilanske dreng der grinte af mig... En af de mange gange vi har fordrevet tiden paa en busstation..

He rvar det saa meningen at der skulle vaere nogle flere billeder, men af ukendte aarsager, naegter computeren at ligge flere ind...

jeg proever i et andet indlaeg og duer det heller ikke, er det adjoes for denne gang..

So longs

vi er stadig ilive - saarn da

Hej allesammen der foelger med og velkommen til familien Borregaard, til denne lille absurde side fyldt med ligegyldige ting at laese om..

Siden sidst har vi formaaet at faa skoldnings-smerterne til at forsvinde og nu er der kun de roede, lilla og blaa maerker tilbage.. Vi er rejst videre fra Ilha Grande, da det mindre gode vejr lagde en daemper paa humoeret og foelserne for denne ellers smukke by.. Med hr. borregaard poulsen paa raad lod jeg mig overbevise om at vi skulle forbi byen Paraty og se en lidt mere kulturel del af Brasilien, men lad det vaere sagt at det er formentlig sidste gang at jeg som tropfoerer lader nig inspirere og overtale til at lytte til ham :) Paraty var helt igennem roevsyg.. vi kom om eftermiddagen og forsvandt naeste dag kl. 12.30, saa maa i selv gaette jer frem til hvor spaendende det var..
Efter dette mislykkedes ophold har den stort set ikke staaet paa andet end transportering af to gnavne backpackere.. fra paraty til guaracuatatuba, derfra videre til sao paolo i en ny bus. i sao paolo skulle vi saa skifte bus igen, dengang til curitiba hvor vi ankom i morges 02.30 og eftersom vores tog foerst gik kl. 08.00 lagde vi os behageligt tilredte paa nogle af busstationens stole og sov stort set ikke indtil kl. 0800.. her skulle vi saa med et tog som skulle koere en helt fantastisk smuk rute igennem en regnskov og dette viste sig at vaere helt korrekt..
Efter togturen stod den igen paa bustur og derefter blev helvedes-turen afsluttet af en lille to-timers baadtur..
Nu er vi saa kommet til Ilha do Mel, en lille oe hvor der efter sigende skulle sker en masse om aftenen, saa det ser vi frem til..
Desvaerre har jeg det pt. ikke for godt.. Ingen aftensmad i to dage og alt for lidt vaeske og soevn har gjort mig mere end almindelig moer i det, saa tror snart jeg gaar i gulvet..
Mest positivt ved dagen, bortset fra hoej solskin, var at vi med det samme vi kom til oeen moedte en ung brasilianer ved navn Marilo der snakker godt engelsk(maalt i forhold til brasiliansk standard)og har lige vaeret nede og se hans hus og han har inviteret os med til en reggae-fest i morgen, saa det er rart med en tolk herude, som samtidig er yderst flink..

Der kommer ingen billeder denne gang, eftersom den computer jeg bruger er virkelig old-school og eskremt langsom og foruden skulle den vaere oeens eneste.. Forresten er baade Molle og jeg begyndt at snakke om de ting vi savner derhjemme, saa i kan godt indstille jer paa at diske op med det helt store danske middagsbord, selvom der stadig er lang tid til midten af februar..

Jeg elsker alle mennesker og laenge leve DK.. VIVA

solen kom, så og sejrede - i den grad

Rio er blevet to blege danskere fattigere i loebet af de sidste par dage... Efter endnu en dag med skyer over det hele havde turisterne simpelthen faaet nok.. vi hoppede paa en bus og tre timer efter skulle vi ankomme til Angra Do Reis hvor en lille faerge skulle fragte os ud paa oen Ilha Grande, hvor vi med fuld overbevisning troede at solen stod og ventede paa.. Men skulle blive slemt skuffet - ihvertfald for en stund, for da vi kom ud til oen regenede det og nogle rare tyskere paa vores hostel fortalte os, at de havde lovet daarligt vejr ihvertfald indtil tirsdag.. men gudskelov havde de rare proejsere overhovedet ikke ret.. I morges vaagnede vi nemlig til hoej sol, skyfri himmel og 35 grader... Helt fantastisk og lige det vi har gaaet og ventet paa, men desvaerre endte det ikke helt uden problemer, for i skrivende stund braender stort set hele min krop paagrund af alt for meget sol og alt for lidt solcreme.. Meeen saadan er fodbold ogsaa...


Angra Do Reis - byen vi sejlede fra til Ilha Grande

Oen vi er kommet til har en natur som ikke stort set ikke kan findes andre steder i verden(saa skulle det da lige vaere Randers Regnskov).. man kan kun komme til oen med skib og det foerste man spotter er et utal af hoeje bjerge som er helt bevokset med diverse traer og planter.. Vi blev smidt af ved oens hovedstad, som vist hedder Abraao og her chiller folk fuldstaendig.. der bliver surfet en del(jeg har proevet og saa siger jeg ikke mere) og i gaar aftes stod den pludselig paa capoeira midt paa aaben gade, efterfulgt af en spontan dansekonkurrence.. Helt legendarisk, selvom man foelte sig lidt malplaceret med sit hvide korpus og sine slidte converse sko..

Vores Hostel paa Ilha Grande, hvor vi deler vaerelse med to argentinske piger, som jeg paa nuvaerende endnu ikke har set, saa kan desvaerre ikke udtale mig om dem og deres udseende(undskyld far, men du ved jo at jeg ogsaa er sjaskhamrende homoseksuel.. Viva Kim Schumacher)

Begge billeder af Ilha Grande..

Nu gaar jeg hjem og tjekker mine nye to argentinske roommates ud og faar ondt af mig selv over at min krop er saa roed..

Shalom, som vi siger i Israel..

saa blev han sgu roed

Ja, saa skete det for foerste gang i aar 2007: manden de kalder krebsen gik for engangs skyld hen og blev lidt roed, efter en omgang solbadning.. Eller det vil saa sige, at det ikke engang var solbadning.. tro det eller ej, men jeg blev sgu roed selvom der var fuldstaendig overskygget.. det er der ikke mange der kan prale af..

Naah men her er lidt flere billeder fra Rio, muligvis de sidste eftersom vi hoejst sandsynligt rejser lidt ned syd paa, til en oe ved navn Ilha Grande..

I faar lidt udsigten over sydrio igen.. vi bor ude ved vandet laengst vaek..

Cruisede rundt i Downtown Rio sammen med gode gamle Eduardo, som viste os trappen hvor Snoop Dogg og Pharrell optog noget af videoen til sangen "BEAUTIFUL" (det er noget af det dersens hip-hop musik, farmor).. Stenene er hentet i stort set alle verdens lande, inkl. dk...

Vi var lige forbi en samba-skole under en af deres traeninger op til karneval.. I to timer dansede de uafbrudt til den samme sang.. Det lyder maaske lidt ensformigt, men det var helt igennem suveraent at se.. Hver samba-skole var opbygget som en slags fodboldklub, hvor den enkelte klub havde deres egen farver(her roed og hvid), egen klub-troejer og deres egen praesident.. Naar jeg dansede med var der flere brasilanere der kom hen og spurgte om jeg var Fred Astaire..(okay, den var billig til salg)..

Intet Brasilien uden fodbold, saa vi spurgte om vej og tog saa bus+metro ud til maracana, for at se det stadion hvor der har vaeret flest tilskuere til en fodboldkamp nogensinde.. smaa 200.000 saa i 1950 Brasilien tabe Vm-finalen til Uruguay..

Slut for nu.. Morten og jeg skal ned og spille lidt strandfodbold, saa kan i selv gaette paa hvor godt det kommer til at gaa for mig..

Adjoes!

de foerste billeder

Saa er foerste rundtur i rio overstaaet og her er lidt billeder derfra... Desvaerre var der overskygget igen idag, saa ideen med at koere op af et bjerg for at se en kristus statue virkede ikke skide gennemtaenkt(forklaring foelger paa et af de nedenstaaende billeder)

en tilfaeldig dreng ved en soe i rio... han var vist ansat til at gnubbe 24-7 paa den skraldespand?

udsigten fra et af mange bjerge i rio.. gik omkring 2 km op af en lille sti for at naa dette punkt og de to arentinere der ogsaa var med blev sat af op til flere gange.. vi kunne dog ikke foelge med en lille polak, der konstant satte hoejt tempo..
jeg ved ikke hvem ham den anden er..

det var saa hvad vi kunne se af den statue.. Fedt KRISTUS..

vores edder-soede guide ved navn Eduardo.. han viste os med det samme hans "bevar Christiania"-klistermaerke og saa fik han og jeg os ellers lige en snak om tjald og hvad der ellers hoerer sig til paa Staden..

Der er simpelthen saa kedeligt i Rio at jeg bliver noedt til at sidde foran computeren.. tror sgu jeg tager hjem i morgen, hvis jeg kan faa lavet billetten om..

Tak for sms'erne, jeg vil ind og sove...

Regnvejr i Rio = nej tak

jeg er i rio.. Det er slet ikke saa dumt...

Vi landede i Rios lufthavn i morges kl. 08 brazilian time efter en helvedes tur i fly paa noget der ligner 10 timer... Jeg fik en ny ven i flyet, i form af den franske surfer Jean-Marc, som elegant fortalte mig hele hans livshistorie, og om hvordan han ikke regnede med at vende hjem til skoenne Paris igen... Efter denne dejlige oplevelse var det lidt et skaar i glaeden da vi fandt ud af, at det regnede i vidunderbyen Rio - det var ikke lige det vi har rejst til den anden side af jorden for.. men der har regnet det meste af denne foerste dag.. det til trods har vi vadet rundt i byen i shorts og t-shirts hele dagen og proevet og faar et overblik over byen(det har ikke tilnaermelsesvis lykkedes, og det goer det med garanti heller aldrig)

vi blev hentet i lufthavnen af en soed og meget snakkende roedhaaret brasilianer ved navn ALEX som cruisede os forbi et hav af favalere(slumkvartererne) og gennem hele rio stort set, indtil vi kom til en del af byen ved navn Ipanema hvor vi blev smidt af ved et hostel med det meget brasilianske navn The Beach House.. har blev vi foert ind paa et lille vaerelse hvor der laa syv englaendere, drenge som piger, og sov... det bliver spaendende at sove med dem i nat..

ingen billeder endnu, da de her up to date-computere endnu ikke har hoert om usb-porte... men ha det fedt i dk og tillykke med foedselsdagen mor...

FRED