HER et lille sammendrag af roskilde festival, set fra min side...
Tirsdag: Undertegnede ankommer til festival-pladsen omkring klokken 14.26 med en tæt-pakket rygsæk og en hud så hvid som Hitlers sind.. Efter få minutters ledende vælger vi at smide en ødelagt svensk pavillion væk og får en udemærket plads på vest-campen, MEGET tæt ved storskærm og skate-området(alle ved jo at jeg er en yndet SKATER-MAYN).. Alt virker uoverskueligt og stort set hele tirsdagen går med at danne sig et nogenlunde overblik over dette beskidte paradis... et overblik der viser sig at have fuldstændig undervurderet størrelsen på festivalen..
Onsdag: De første koncerter bliver hørt i form af to danske bands der spiller på den, på det tidspunkt, eneste scene der har åben, nemlig Pavilion Junior.. Denne dag bliver der hørt Vincent Van Go Go, som absolut kan anbefales live og Marie Key Band, som viste sig at være ganske glimrende, udover "hittet"
mormor..
Til ingen af disse koncerter bliver der gået synderligt meget til den, men meget hyggelig og god start på det der skulle vise sig at blive en MEGET lang uge...Torsdag: så gik det løs... Festivallen starter for alvor denne dag med åbning af samtlige scener.. Den største og mest kendte; Orange bliver lidt skuffende åbnet af Magtens Korridorer, og det dagen efter blev koncerten også anmeldt, som om opgaven var for stor en mundfuld for bandet... Personligt havde jeg det ikke engang i tankerne at se Magtens Korridorer og jeg blev da også væk... Istedet tog vi hen og så svenske Jenny Wilson på en mindre scene kaldet Odeon.. Udemærket koncert, men den blev straks overstrålet af Odeons efterfølgende koncert... Den koncert jeg på forhånd havde set mest frem til efterfulgte nemlig Jenny Wilson.. 2 timer efter JW gik på gik CLAP YOUR HANDS SAY YEAH på.. Og det skulle vise sig at mine forventninger blev indfriet og lidt mere til... Vi stod på anden række og jeg tror ALDRIG jeg har svedt så meget, som jeg gjorde efter den koncert... Der blev hoppet, stampet, strålet(og jeg ved stadig ikke hvad Alec Ounsworth synger?)... Midt i euforien opfangede jeg dog at de både spillede ALLE sangene fra deres cd + tre-fire numre som ikke er blevet udgivet endnu.. Kulminationen på det hele var da CYHSY kom ud for at spille ekstra-numrene.. Først bankede de min favorit af Over and Over Again(Lost and Found), hvorefter de spillede melodien fra Guns N' Roses Knockin on Heavens Door, men med CYHSY's egen tekst.. Lyder mærkeligt? måske, men på grund af den fantastiske koncert, virkede det pludselig som om at det var det eneste rigtige at gøre... det skal lige siges at grunden til det lille stunt var at Guns N' Roses spillede på samme tidspunkt som CYHSY og at CYHSY's trommeslager samtidig spillede hele koncerten i en Guns N' Roses trøje... STILFULDT... Gennemblødt af sved gik jeg videre til Track72 og fik pusten til en god omgang HIP HOP... Dog var jeg stadig så meget oppe og ringe efter CYHSY at jeg ikke rigtigt hørte efter.. Det var simpelthen for vildt...Fredag: Dagen derpå efter CYHSY startede vi ud med at slendre op til odeon for at høre VETO.. men til vores store overraskelse var der propfyldt på odeon, så vi nøjes med at sidde ned og nyde koncerten, som fik gode anmeldelser dagen efter.. VETO blev overlappet af en smule Martha Wainwright.. hendes kendte navn havde lokket mange mennesker til, men hun levede ikke op til de forventninger man havde fået inden koncerten.. Tilbage på Odeon med os og tilbage til en dampende Jøde-mand... den amerikanske jøde-rapper Matisyahu... Lidt dårlig lyd blev opvejet at en god entertainer... Jøde-manden "fløj" rundt på scenen og man vidste aldrig hvor han løb hen... Lige pludselig var han bare væk og der gik lidt før han dukkede op på en af højtalerne med hævede arme.. Utroligt så meget den optrædende kan gøre, selvom musikken måske ikke altid er i top... efter en jøde på damp, røg jeg alene på fem svenskere på damp... endnu en af mine på forhånd favoritter Shout out Louds spillede nemlig også på den dag, hvor jeg fik set flest koncert... Og de gjorde det ganske fremragende.. fire indie-mænd og en nydelig indie-dame... det bliver ikke bedre, men desværre svigtede publikum lidt, da der samtidig blev skudt gang i orange scene på andendagen.. tilfredstillet musik-mæssigt holdte jeg et par timers pause med en omgang VM-bold.. men knap var kampen færdig, før musikken igang kaldte.. denne gang ved roskildes anden største scene Arena, hvor den sjaskhamrende homoseksuelle Rufus Wainwright spillede op til dans og tuderier.. Lidt en tam affærre, men det vendte da han lidt over halvvejs fyrede op under den gamle Cohen sang
hallelujah efterfulgt af hans egen
cigarettes and chocolate milk...
men den ramte aldrig rigtigt.. desværre.. vi blev stående ved arena et par timer og fik ok pladser til The Streets, hvor Hr. Skinner også viste sig som en ganske god entertainer.. det krydret med at han har et kæmpe bagland af sang at tage af, gjorde at denne koncert også blev en af ugens højdepunkt... Afsluttet af hittet
Fit But You Know It, som fik folk til at danse ud i natten(KLICHE).. efter en omgang britisk HIP HOP røg vi videre til noget svensk HIP HOP i form af Looptroop på Odeon.. og der var knald på... eneste lille problem var, at vi efter seks timer tideligere den dag, var forholdsvis trætte.. og vi faldt da også hurtigt ganske tilfredse i søvn...
Lørdag: har ikke meget at sige om lørdag, udover at der blev hørt Immortal Technique, som skuffede mig fælt... god amerikansk hip hop, men de spillede kun seks numre, da de havde meget mere travlt med at snakke om en masse politisk pladder, som ingen rigtigt gad og høre på..!
Højdepunktet var dog også et politisk budskab. Immortal Technique startede koncerten således: "
I wonna say something to the president of Denmark; Stop Being George Bushs BITCH"... så sandt som det er sagt og det var da også noget der fik folk op på beatet... Dagen sluttede med en koncert på orange scene i selskab med Kanye West... Godt placeret forrest i feltet, blev der breakdance i stor stil og SKREGET med på diverse sange... God koncert, men tror måske ikke den havde været så god, hvis vi ikke havde været så forfærdelig beruset... STIL..! klokken fem den nat blev kampen fløjet af og det var måske ganske godt, da ingen af os længere var i tilstand til at stå eller gå...
Søndag: DAGEN... dagen med det vildeste program.. hvad skal jeg dog vælge!? jahhh, nåede kun arctic monkeys og the strokes... men det var det hele værd... arctic monkeys på arena.. en meget chillern forsanger for aberne førte publikum igennem hele deres eneste album og dervar knald på hele vejen igennem og lyden var samtidig helt i top... Højdepunktet i koncerten kom under sangen
when the sun goes down, her holdte Alex Turner en lang pause inden har skulle synge "he's a scumbag don't you know" og dedikerede det til Mister Christiano Ronaldo, som aftenen før havde sendt England ud af VM, ved at scorede på det afgørende straffespark... Sjovt påfund af min jævnaldrende PAL Alex... Straks efter var det i fuld firspring over på på orange hvor strokes fyrede op, det blev ikke meget bedre, men havde viele smertzen in mein Kopf, dog var der lidt damp tilbage, som blev fyret af til strokes.... knap havde jeg nået at græde "de har ikke spillet Last Nite eller Reptilia endnu", før Senor Casablancas bankede begge numre af efter hinanden... det var stort og den perfekte afslutning på MIN første Roskilde, som med garanti ikke bliver den sidste...
Håber i vil smide en kommentar til min lille fristil herinde, og sig NAJZ, hvis i er klar på Ros næste år... Vi skal ha' en bette camp op og stå... Opfør jeg pænt og STAY POSITIVE....
KH Jeppe, the new raconteur....
